Om Haugen-Gruppen
Haugen-Gruppen AS Denmark er en del af Haugen-Gruppen Nordic.
Vores virksomhed beskæftiger sig med udvikling og markedsføring af fødevarer inden for udvalgte forretningsområder, hvor vi kan øge udbuddet af kvalitetsvarer og skabe madglæde. Vores kunder er hele den Danske dagligvarehandel, samt de professionelle køkkener i kantiner, hoteller og restauranter.
Vores forretningskultur er baseret på kerneværdier som kvalitet, innovation, hastighed og fleksibilitet og en høj grad af tværfagligt samarbejde og professionelle kompetencer inden for vores felt, samt gensidig tillid og respekt imellem såvel vores interne team som vore forretningspartnere. Haugen AS Denmark blev etableret i 2002, som en fusion af Carl Lange & Co, Tørsleffs & Co og Competent Catering.
Med Carl Lange & Co. stiftet i 1898, samt Tørsleffs & Co som blev grundlagt allerede i 1892, men først stiftet som Tørsleffs & Co i 1923, har vi således en historie der går mere end 100 år tilbage. Carl Lange & Co var fra starten fokuseret på at bringe eksotiske fødevarer til Danmark og med disse udvide kendskabet til alverdens mad. F.eks. var Brandet Paradiso, grundlagt i 1962, de første til at importere flåede tomater og senere asparges på dåse og glas til Danmark.
Tørsleffs & Co beskæftigede sig mere med det Danske køkken, ikke mindst inden for bagning og syltning, og de grønne striber der pryder Tørsleffs vaniljesukker er kendt af de fleste danske forbrugere. I 1938 etableredes Tørsleff Husmoderservice, som kunne hjælpe med stort og småt i de Danske køkkener. I dag er Tørsleffs Husmoderservice stadig aktivt, men er begrænset til rådgivning om syltning i sæsonnen.
I dag er vi en moderne fødevarevirksomhed, som står solidt på vores historiske fundament. Således er vores fokus stadig at udvide forbruget af kvalitetsfødevarer fra hele verden og sammen med vores mange samarbejdspartnere fortsat bidrage til, at der bliver lavet god og spændende kvalitetsmad i de danske køkkener.