Det Kinesiske Køkken
Det kinesiske køkken er det mest varierede af alle. Kineserne lægger stor vægt på råvarernes friskhed, og undlader derfor i vid udstrækning at transportere fødevarer over lange afstande. Hver region lever hovedsageligt af sine egne råvarer og
produkter, og dette er med til at give de 4 regioner deres kulinariske særpræg.
Dette kommer til udtryk i et ordsprog, som lyder således:
Sød mad i syd - og sur mad i nord. Salt i øst ved havet, og stærk, hvor peberen gror!
Nøgleordet for et kinesisk måltid er BALANCE. Denne opnås ved at lade kontraster mødes, både i den enkelte rets ingredienser og i sammensætningen af menuen. Der er fire vigtige faktorer: farve, duft, smag og konsistens.
SYD
I den sydlige del af Kina er klimaet suptropisk. Her dyrkes store mængder af ris, sukkerrør, appelsiner og ananas. Floder og hav giver fisk og skaldyr i rigeligt mål til KANTON-køkkenet. Kantonesiske kokke har igennem århundrede, ladet sig inspirere af disse pragtfulde råvarer.
NORD
I den nordlige del af Kina er klimaet barskt med strenge vintre. Her er hveden den vigtigste afgrøde, og ledsage i form af brød, de daglige retter.
Pekingkøkkenet også kendt som "Mandarin-stilen", er præget af enkelhed.
Ved tilberedningen anvendes krydderier, soyasauce, løg og hvidløg sparsomt . I nord-Kina anvendes primært okse- og fårekød.
ØST
SHANGHAI-køkkenet bærer præg af Vangtse's delta floden og havet, det er her østkineserne fanger deres føde. Fisk af alle slags, kæmperejer, hummer og blæksprutter, som netop trives i det milde klima. Ris og grøntsager trives også i det milde klima og dyrkes i rigelige mængder. Østkineserne foretrækker deres mad er krydret og anvender meget salt og stærk mørk soyasauce.
VEST
I den vestlige del af Kina er klimaet meget varmt og fugtigt og jorden er meget frugtbar. I vest ligger SICHAUAN-regionen, som er beskyttet mod de isnende norden-vinde og monsunerne fra kysten, af høje bjergkæder.
Her dyrkes ris, frugt og grøntsager, bl.a. peber og chili, og floder og søer er rige på ferskvandsfisk.
På grund af den voldsomme hede får Sichuans-kineserne lyst til stærk mad; så stærk at den brænder i munden og der spares ikke på chilipeberne.